Lønsavning


Vi opskærer både små og store partier - helt ned til enkelte kævler.  Savværket kan opskære træet til brædder, tømmer, planker, lægter m.v., nøjagtigt efter dine individuelle ønsker og behov.

For at få optimal økonomi i savningen, er det vigtigt at alt er forberedt og tilrettelagt rigtigt. Der nås for lidt, hvis tiden skal bruges til at lægge træet tilrette, og til afbarkning på grund af beskidte stammer.


De forhold der er forudsætningen for en god økonomi er følgende:
Rene stammer, fri for sand og jord. Stammerne skal være 100 % rene for sand og jord, ellers skal de rengøres i forbindelse med opskæringen - hvilket ødelægger rytmen og tager for lang tid. Beskidte stammer kan rengøres med kost/stålbørste eller bedst afbarkning eller spuling med højtryksrenser.
Metoder til at undgå beskidte stammer, kan være brug af udkørselsvogn, alternativt udslæbning med traktor, hvor den tykke ende af stammen er hævet så højt som muligt - herefter skæres den tynde og beskidte ende fra til brændsel.

Medhjælp i forbindelse med savningen.
Det er en meget stor fordel hvis der er én, gerne to personer der hjælper til med at få råtræet til saven, og flytte de skårne emner væk fra saven. 

Stammernes dimension.
Længde: min. 2 m, max. 6,3 m bedst 3 - 5 m lange. Diameter: Top min. 15 cm ( helst ). Max. 91 cm. ( hvis kævlen er krum, skal man tænke sig at den skal kunne ligge indeni et rør med 91 cm som diameter. ( jo tykkere stamme jo bedre økonomi ). Vægt: max. 2 ton ( træets volumen i m3 x 1,2 )

Økonomi i plankeopskæring.
Den bedste økonomi opnås ved at save tømmer og lægter. Brædder skal betragtes som et sideudbytte. Jo større dimension på både råtræ og færdigvare, jo bedre økonomi. Der er også god økonomi i at skære blokvare af lærk, skovfyr eller douglas - eller planker af forskelligt løvtræ.

Prisen:

For lønsavning tages 550 kr. + moms pr. time.  Tillæg for fremmedlegemer i træet (søm, hegnsklokker, m.v.) kr. 260 + moms